Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Lus

ALLE MANDS PLAGE – ALLE MANDS OPGAVE!

 

Mariagerfjord Kommunes Sundhedspleje foreslår følgende:

Gør det til en vane at tjekke børnenes hår for lus mindst en gang om ugen – og tjek altid i vådt hår. Dette er forebyggende!

Har barnet fået lus, anbefaler sundhedsplejen kæmning.

 

Arden - Lus

Del håret i skilninger/totter og red håret lag for lag. Pas på at det redte hår ikke bliver blandet med det hår, der ikke er undersøgt.

 

Gør følgende:

  1. Invester i et sæt gode lusekamme. Der findes flere på markedet og de kan købes på apoteket og hos Matas. Køb tillige hårbalsam.
  2. Gør barnets hår vådt (ikke drivende vådt) og kom store mængder balsam i håret.
  3. Del håret i felter/totter ved hjælp af elastikker, spænder o.l.
  4. Hvert felt kæmmes omhyggeligt fra hårbunden og ud – i et strøg. For hvert strøg med kammen tørres denne af med toiletpapir og undersøges for lus. Hver tot kæmmes et par gange for at være sikker på, at alle lus er fjernet.
  5. Når et felt er kæmmet er det vigtigt at holde totten væk fra det ukæmmede hår.
  6. Vask håret med almindelig shampoo og gentag ovenstående behandling.
  7. Husk at tjekke hele familien for lus.
  8. Hver 2. dag gentages ovenstående indtil der ikke er flere lus – typisk 7-8 gange.

 

Ønsker I at anvende et lusemiddel, kan I få råd og vejledning om valg af middel på apoteket eller hos Matas.

For alle lusemidler gælder, at I skal kæmme dagen efter behandling, da lusene kan være modstandsdygtige over for midlet.

Behandlingen skal gentages efter 7 dage.

 

Ønsker I at vide mere om lus og kæmning, kan I læse mere på www.farvellus.dk eller I kan kontakte jeres sundhedsplejerske.